Så fik jeg for alvor kickstartet morgentræningen, med mit første bjergløb til toppen af Hallartinden 530 moh. tidligt i morges kl.5. Når man er bjergløber og man ikke har mulighed for at tage sig en løbetur i bjergene om aftenen efter arbejde i to dage (mandag og tirsdag), så må man tænke i alternative løsninger. Jeg har et mål om 3 løbeture i bjergene om ugen, oftest tirsdage, torsdage og så enten lørdag eller søndag. For at få det til så må jeg tilpasse min træning efter familie, vennesammenkomster, arbejde og alle de andre hverdagslige gøremål. Af og til handler det virkelig om at holde tungen lige i munden og være max effektiv med tiden, som jo i dag er blevet en «mangelvare».
I morges måtte jeg så tage konsekvensen og stå op kl.4:40. Kl.5:05 løb jeg afsted mod toppen og 1 time 4 min. efter var jeg nede igen. Det mest optimale inden man skal ud og løbe en tur i bjergene er selvfølgelig at få spist et lille måltid og få i sig væske inden man tager afsted. Så skal der helst også gå lidt tid fra du har spist til du starter med at løbe, men om morgenen har jeg bare ikke den tid. Det er direkte ud af sengen, på med løbetøjet og løbevesten og afsted. I morges for eksempel, drak jeg hurtigt kun et glas mælk inden jeg løb afsted. Så må jeg supplere undervejs med vand. Det er den mest vanvittige måde at vågne op på, hvor hverken krop eller sind er vågnet før jeg er kommet mig op i 200 meters højderne, først der begynder «systemet» for alvor at vågne.
For at sikre mig at kroppen har fået næring og ro før jeg løber om morgenen, så har jeg forsøgt mig med at spise et lettere måltid inden jeg går i seng om aftenen. Det har vist sig at fungerer helt perfekt for mig. Efter jeg begyndte med det, så har jeg aldrig følt mig sulten inden et morgenløb. Det vigtigste er at få et glas mælk eller vand for at «vække» kroppen lidt. Jeg plejer også at supplere med en banan, men det havde jeg ikke i morges.
Den fedeste følelse er så når jeg kommer hjem igen og sidder og spiser morgenmad. Den stund er bare så skøn, især i vores nye hus hvor jeg kan sidde og nyde udsigten fra køkkenbordet mod bjergene på Hinnøya. Så bliver det bare ikke bedre, så motiverende og giver mig så meget ro! Det er ren terapi.
Fra toppen af Hallartinden 530 moh, både bag- og forsiden.
