trailløb-råmarka-fjell-5

Anklen bestod testen!

av Kenn Løkkegaard

I morges var jeg ude og løbe i meget varieret terræn, for at teste anklen efter den havde fået et ordentlig vrid i torsdags. Der var lidt af det hele; små stier, store stier, vådt som tørt, grusvej, sne, is, skov og bjerge. Løberuten gik som altid med start igennem skov op mod Hallartinden, men i stedet for at løbe til venstre og op ad bjerget, så løb jeg rundt og bagom, ind i et område der hedder «Råmarka». Kort sagt, så er Råmarka et kæmpe område med mange hytter, hvor ejerne tilbringer en del tid over sommeren. Det som er fedt med det her område er, at du får adgang til endnu flere bjergtoppe og nye områder som kan udforskes. Det er også denne vej min løberute starter på min rute tværs over Langøya fra Sandnes til Sortland.

Løbeturen skulle bruges til at se, hvor meget sne der lå igen for at kunne lægge en tidsplan for, hvornår jeg evt. kan løbe min længe ventede rute. Lad mig sige det med det samme, det bliver ikke foreløbig desværre. Stierne som slynger sig i bjerglandskabet her er stadig dækket af masser af sne. Jeg havde ellers gjort mig små forhåbninger, da jeg fra bilen til og fra arbejde kan se, at sneen så småt er begyndt at forsvinde.

Turen skulle som sagt også bruges til at teste anklen, som har gjort ondt de sidste to dage efter jeg vred om. Den bestod med glans, så jeg var lettet og glad.

Vejret i dag var meget omskifteligt. Ude ved kysten, hvor jeg bor, var der en del varmere end inde i bjerglandskabet. Det var helt utrolig hvor meget jeg kunne mærke forskellen på temperaturen, det har jeg ikke oplevet før.

Distance: 12,67 km. | Højdemeter: 315 m.

trailløb-råmarka-vandfaldtrailløb-råmarkatrailløb-råmarka-fjell-5trailløb-råmarka-fjell-4trailløb-råmarka-fjell-3trailløb-råmarka-fjell-1trailløb-råmarka-fjell-2trailløb-råmarka-hjem

trailløb-råmarka-rute trailløb-råmarka-højder

You may also like

Skriv en kommentar