Trailløb råmarka forhindring nord-norge

Ansigt til ansigt med en elg i bjergene

av Kenn Løkkegaard

Dagens løbetur på ca. 17 km. blev lidt af en udfordring i nyt terræn, og det var ikke kun fordi jeg pludselig stod ansigt til ansigt med en kæmpe stor elg (som heldigvis løb sin vej). Undervejs løb jeg mig også vild i 200 meters højderne i vildt terræn og klipper, som satte min orientering på lidt af en prøve! Derudover skulle jeg krydse en flod med stærk strøm, og det var ikke sådan lige til. For at krydse floden måtte jeg kravle på sten, kravle og holde fast i træer som hang indover vandet. Det var lidt af en oplevelse, og en fed udfordring, som selvfølgelig ikke var helt ufarlig hvis jeg faldt ned i vandet. Tror også at jeg fik skoene under vand 5-6 gange undervejs og det var iskoldt!

Jeg havde planlagt to løbe scenarier, når jeg nåede det vilde terræn som jeg ikke havde løbet i før. Hvis det var muligt og jeg fandt sti/spor op, så ville jeg løbe op til toppen af bjerget (ca. 530 moh.) og hvis ikke så ville jeg løbe rundt om og tage den «lette» vej hjem, med en utrolig hård og stejl afslutning. Jeg var utrolig spændt på at se, om jeg kunne holde tempoet det sidste stykke og løbe helt til toppen uden at gå. Det kunne jeg! Sikke en sejr! Kæmpe selvtillids booster at jeg kunne holde mit løb under en konstant stigning i over 1 km. på de sidste 2 km. af ruten.

Jeg mærker at jeg stille og roligt bliver stærkere i benene både fysisk, men også mentalt. Jeg formår at presse mig selv og fortsætte løbet, selvom benene signalerer til hjernen at de har lyst til at stoppe. Utrolig hvad man kan presse sin krop til, når man klarer at vinde det mentale spil under en længere løbetur i kuperet terræn med høj sværhedsgrad.

Total thumbs up for den nye rute, den skal jeg helt sikkert løbe igen!

Distance: 17 km. | Højdemeter: 344 m.

Kenn-trailløb-råmarka-nord-norgeKenn trailløb råmarka nord-norge-2Trailløb råmarka forhindring nord-norgeTrailløb råmarka salomon nord-norgeTrailløb råmarka sø nord-norgeTrailløb råmarka vik nord-norge

Trailløb råmarka playground nord-norge

Løberuten – set oppefra

trailløb råmarka rute

You may also like

Skriv en kommentar