Første løbetur i bjergene efter Tromsø Skyrace

Back on track!

av Kenn Løkkegaard

I dag var jeg tilbage i bjergene for første gang efter Tromsø Skyrace. En uges restitution er nu slut, og jeg begynder så småt at starte løbetræningen op igen. Jeg skal deltage i Lofoten High Five d.29 august ved Svolvær, som er 20 km. med ca. 1800 højdemetre og går over 5 bjergtoppe. Derfor er det vigtigt, at jeg starter op på den rigtige måde efter at have været igennem et så hårdt race som Tromsø Skyrace.

Dagens løbetur var derfor stille og rolig og gik op til Hallartinden og ned igen, 8 km. og ca. 500 højdemetre i et let tempo. Det var skønt at være ude i sporet igen, også selvom vejret ikke var helt i top. Skyerne lå lavt og det var tåget på toppen. Det blev vel nok også min langsommeste tid på denne rute til dato, men går jeg nu ikke så meget op i. Turen op gik helt fint, overraskende, eftersom jeg også havde ligget småsyg hele dagen igår.
På vej ned ad Hallartinden kunne jeg dog mærke mine knæ som stadig var ømme. Har aldrig oplevet at have ømme knæ før, så er en ny oplevelse for mig.

Bortset fra ømme knæ, så bestod resten af kroppen testen. Nu tager jeg et par hviledage før næste løbetur. Er bange for at jeg starter for hårdt op, så prøver at holde lidt igen selvom hovedet siger «kør på!».

You may also like

Skriv en kommentar