Trailløb-Langøya-syd-bjergtop-Kenn

De sidste forberedelser inden Tromsø Skyrace

av Kenn Løkkegaard

Tromsø Skyrace er lige rundt om hjørnet, og jeg var i morges ude på den sidste lange løbetur i bjergene på den sydlige del af øen Langøya inden løbet. I den kommende uge skal der restitueres og kun løbes korte og lette løbeture onsdag og fredag så benene er helt friske, inden Tromsø Skyrace skydes igang søndag kl.10.

Jeg havde valgt et område på den sydlige del af Langøya, med områder jeg både kendte og ikke havde været. Jeg ville have lidt flere højdemetre og længere distance end det jeg plejer for at benene får en sidste syretest. Jeg stod op kl.6 og startede med at løbe lidt over kl.7. Jeg startede inde i Råmarka bag Hallartinden og løb op til Kjølen 547 moh. og videre ad bjergryggen mod vest. Tågen lå fortsat lavt, ca. i 400 moh, hvilket gjorde at jeg ofte løb i tåge inden jeg igen kom op på en top. Når jeg løb i højden 500 moh. gav tågen det vildeste syn udover landskabet. Det var helt magisk!
Jeg ville gerne have været længere mod vest på øen, et ukendt område for mig, men da jeg var kommet ned under 300 moh. så jeg næsten ingenting, og ville let kunne have miste orienteringen, fordi der ikke var nogle stier at løbe i. Jeg valgte derfor at vende om og løbe tilbage igen, dog på den modsatte side af hvor jeg var komme ned ad bjerget på.

Undervejs mødte jeg vel nok 30-40 får, det er altid hyggeligt. Jeg kom tilbage til toppen Kjølen og besluttede mig for at udforske landskabet lidt mod øst og nord. Efter at have været ude på en anden lille top, så løb jeg nordpå mod bjergtoppen Storbåtsegga, en top jeg har været på 3 gange før. Tiden var i mellemtiden begyndt at blive lidt knap og vi ventede gæster kl.11:30 til koldt bord. Jeg satte derfor kursen lidt nedad og hjemad, men ikke den korte vej. I stedet løb jeg off-track, og tværs over «junglen» med kun med min sunde fornuft til at orientere mig og aflæse landskabet. Her måtte jeg både igennem søer, åer, mudder og hvad der dertil hører til i en trailløbers drøm.
Efter lidt tid var jeg tilbage på en velkendt spor, som jeg kunne følge hele vejen tilbage til bilen. Undervejs mødte jeg også en kæmpe flok hvide køer, hold op de er store, og hvor er man bare lille når de alle løber afsted i en flok.

Kl.10:15 var jeg tilbage ved bilen og havde den bedste følelse i kroppen. På hele turen havde jeg Tromsø Skyrace i tankerne, og i hverdagslivet fylder det utrolig meget, i den positive retning! Flere måneders ventetid bliver nu snart forløst, og jeg føler mig som da jeg var et lille barn hvor jeg ventede på at få lov at pakke julegaverne op på juleaften.

Distance: 16,8 km. | Højdemetre: 884 m.

Trailløb-Langøya-syd-tågeTrailløb-Langøya-syd-KjølenTrailløb-Langøya-syd-udsigt-2Trailløb-Langøya-syd-bjerge-nutritionTrailløb-Langøya-syd-nyder-udsigtenTrailløb-Langøya-syd-bjergryg-tågeLangøya-trailløb-Kenn-1Trailløb-Langøya-syd-bjergside-tågeTrailløb-Langøya-syd-bjergryg-tåge-fårTrailløb-Langøya-syd-bjergside-tåge-2Trailløb-Langøya-syd-bjergside-tåge-3Trailløb-Langøya-syd-bjerge-tågeTrailløb-Langøya-syd-udsigtTrailløb-Langøya-syd-bjergtop-KennTrailløb-Langøya-syd-bjergryg-Kenn-4Trailløb-Langøya-syd-bjerge-Kenn-ser-fårTrailløb-Langøya-syd-jungle-Kenn

Langøya-syd-højdeprofil Langøya-syd-løberute

You may also like

2 Kommenterer

Jonny Fredriksen juli 28, 2015 - 11:00 pm

Hei igjen!

Flotte bilder og herlig beskrivelse av turene dine!

Har vært på Blåheia (766 moh) ved et par tilfeller og har selv spekulert på hvordan det er å ta den ruten (omtrent) som du beskrev. Svært mange og spektakulære fjellturer man kan ta her i Vesterålen.

Er også interessant å lese hvordan du tenker og legger opp treninga di i forhold til Tromsø Skyrace. Blir spennende å høre hvordan du opplever å løpe der.

Ønsker deg lykke til med dette løpet!

Stå på!

Med vennlig hilsen
Jonny Fredriksen
Sortland

Svar
Kenn Løkkegaard juli 31, 2015 - 8:57 am

Hei Jonny

Undskyld for det sene svar, men har vært litt hektisk i det siste pga. Tromsø Skyrace.

Tusen takk for den positive respons! Jeg gjør det jeg kan for at vise vakre Vesterålen frem på beste vis.
Blåheia er en veldig fin top, og perfekt sti hele veien opp, med litt rocks mot toppen. Ruten jeg har tenkt fra Blåheia og videre til Trolldalstinden blir utrolig spennende og gleder meg til at ta turen. Men først må Tromsø Skyrace overstås og må restituere etterpå.
Jeg planlegger også mitt eget liten Vertical race i Sigerfjorden på fjellet Stortinden 1021moh, den gleder jeg meg også til!

Det vil (selvfølgelig) komme et lengere innlegg fra Tromsø Skyrace løpet i løpet av neste uke. Usikker på hvor mange bilder og video jeg får tatt her, da det jo er en konkurranse og ikke har tid til at stoppe opp og ta bilder underveis. Blir kanskje et bilde fra toppen av Hamperokken.

Skal gjøre mitt beste!

Hilsen Kenn

Svar

Skriv en kommentar