At man er mental klar inden man skal ud og løbe, hvad enten det er trailløb i skoven eller i bjergene, er gårsdagens aftentur i bjergene et fantastisk eksempel på. Der er en god grund til at jeg foretrækker at løbe om morgenen, inden alle dagens gøremål starter. Grunden er at kroppen og hovedet er helt frisk efter en god nats søvn, og så er det en perfekt start på dagen.
Igår stod dagen på en masse huslige og praktiske opgaver, som gjorde at jo længere hen af dagen vi kom, jo mere træt og udslidt blev jeg. Da datteren var lagt i seng og klokken var 19:30, så havde jeg mest af alt lyst til at gå og lægge mig i sengen og sove. Jeg stod i stuen og så ud af vinduet på det fantastiske vejr, og blev mest af alt irriteret over at motivationen manglede. Tankerne begyndte at gå tilbage til dengang jeg spillede bordtennis 6-7 gange om ugen, hvor der også var tider hvor motivation og energi manglede.
Jeg ville ud! Jeg fik løbetøjet på og havde en form for mental opvarmning imens jeg klædte mig på. Da jeg gik ud af døren tog jeg 2-3 minutter mental træning i indkørslen, helt for mig selv, lukket alt ude, og gik helt ind i mig selv. Måtte blive mental klar til turen, som jeg havde planlagt i flere dage forinden. Jeg vidste jeg ville komme ud for flere mentale udfordringer under turen, og det ville blive et langt og hårdt løb fysisk, da jeg ikke har løbet denne rute siden sidste sommer og at jeg dengang brugte 3,5 time. Efter den mentale opvarmning følte jeg mig mere klar og satte i løb.
Ca. 2 km. inde i mit løb stod jeg med sne til knæene, og med 200 m. med sne i knæhøjde som skulle gennemarbejdes. Hvert skridt gik ret igennem sneen, og alt føltes tungt og frustrerende. I dette øjeblikket hadede jeg sne mere end noget andet. Efter snart 5 måneder med løb i sne, havde jeg fået nok. Med fuld kraft udbrød nok det højeste råb af irritation og frustration end jeg nogensinden har gjort. Tror jeg skræmte både dyr og folk, for det gav genlyd i hele skoven og ud i bjerglandskabet.
Det var som om det var det som skulle til, for bagefter mit udbrud, så var alt ligesom lettere. Hovedet var knivskarpt og fokuseret. Jeg begyndte så småt og nærme mig toppen af bjerget Hallartinden 530 moh. og det syn jeg mødte da toppen blev nået, var ubeskrivelig smukt. Alt besværet, alt det mentale spil jeg havde arbejdet med undervejs, det var det hele værd. Det er sådanne øjeblikke som giver én følelsen af sejr og lykke. Fra toppen kunne jeg se solen lavt i horisonten, og et landskab fyldt med bjerge. Lyset på himlen og skyerne var helt utroligt.
Efter dette kæmpe boost, var der ingenting som kunne stoppe mig og jeg fortsatte videre henad ryggen på bjergkæden helt til den anden ende, hvor jeg kunne se over til toppen af Veten 384 moh, som er det bjerg jeg i hele april løb på. Jeg vendte om her og løb tilbage.
Gårsdagens aftentur i bjergene er nok en af de mest flotte ture jeg har haft i lang tid. Det var også en stor mental sejr for mig, og er meget tilfreds med at jeg har en så stærk mentalitet, for det får jeg brug for videre til konkurrencer. Tog en masse billeder fra turen, som I kan se nedenunder her, nyd dem!
Distance: 14,84 km. | Højdemeter: 828 m.
