trailløb-årnesan-18km-skov

Flere kilometre i benene

av Kenn Løkkegaard

Med kun under 3 måneder til Tromsø Skyrace, så er jeg begyndt at fokusere mere på at få flere kilometre i benene i løbet af ugen. Det kan være lidt af en udfordring, da tiden i forvejen er begrænset, når man skal holde arbejdet ved lige, have tid til familien, finde sponsorere og samtidig er igang med at bygge et helt nyt hus.

Men ikke desto mindre, så havde jeg i dag planlagt at løbe en lidt længere distance end normalt. Distancerne plejer at ligge på 12-15 km., da turene ofte indeholder en masse højdemetre med kun små 2 timer til rådighed. I dag havde jeg planlagt en forholdsvis flad rute på de første 10-12, og derefter løbe op til toppen af Hallartinden 530 moh. og ned igen som afslutning. Det ville give mig i alt ca. 20 km. og 700-800 højdemetre.

Det gik dog ikke helt efter planen. Efter en nat med dårlig nattesøvn manglede kroppen energi. Jeg droppede derfor at løbe til toppen af Hallartinden, og løb i stedet rundt i skoven, som absolut heller ikke er et dårligt alternativ. Stierne i skoven heroppe giver mig stadig stor belastning og en masse højdemetre, men havde nu glædet mig til at afslutte med en virkelig hård stigning. Sådan skulle det ikke gå, men hvad pokker, kan jo løbe ruten når jeg vil.

Det blev til 18 km. og 336 højdemetre, hvilket jeg er godt tilfreds med på en dag hvor energien bare ikke var tilstede.

trailløb-årnesan-18km-skovtrailløb-årnesan-18km-højder trailløb-årnesan-18km-løberute

You may also like

Skriv en kommentar