Endelig! Løb min første tur i fjeldene i morges, hvilken skøn følelse endelig at være derude igen og nyde omgivelserne. Knæet har vist gode fremskridt i det sidste og mærkede ikke de store smerter efter min vandretur til toppen af Stålberget 602 moh. sidste weekend. Hele ugen har jeg dog taget det stille og roligt, hvor det kun er blevet til styrketræning i træningscenteret med en del cykling og let løb i ca. 10 min. på løbebåndet ad gangen. Har prøvet at bygge på henad vejen uden at belaste knæet for meget.
Igår aftes besluttede jeg mig så for at teste knæet ved at tage en tur i min «baghave» også kendt som fjeldet Hallartinden 530 moh. Jeg ville ellers gerne have stillet til start ved dette års Ulvøyløpet i dag, men har valgt det fra pga. knæet og fokuserer i stedet på at blive klar til løbeturen tværs over den sydlige del af Langøya.
Jeg løb meget stille og roligt i morges, og kunne godt mærke at formen er lidt rusten efter at have ligget stille i 3 ugers tid. Dejligt at få pulsen op igen og kunne bevæge sig lidt. Der var desværre lidt tåget på toppen, men fik dog mulighed for at nyde udsigten når jeg kom lidt nedad igen. Turen ned var også i roligt tempo, da jeg ikke vil presse knæet for hårdt. Det er nemlig nedad at knæet får alle de her hårde stød for hvert skridt du tager. Jeg prøvede derfor hele tiden at tage små hurtige skridt, så vægten på hvert ben blev så kort tid som muligt.
Da jeg kom lidt længere ned prøvede jeg at give den lidt ekstra gas og løbe skridtene helt ud, og virket til at mit venstre knæ kunne holde til det.
Nu sidder jeg her et par timer senere og knæet virker ikke til at have taget skade af turen. Det er fantastisk! Nu er planen at jeg tager en fjeldtur igen på onsdag, og så afhængig af vejret selvfølgelig, så krydser jeg fingrer for at jeg langt om længe kan løbe Sandnes – Sortland ruten.
Distance: 8,1 km. | højdemetre: 450 moh.
På vej op ad sti til toppen af Hallartinden.
Udsigten mod Stokmarknes.
Fjeldryggen Hallartinden på vej ned.
På vej ned fra toppen af Hallartinden
