Kenn trailløb pandelampe Nordnorge

Første trailløb med pandelampe!

av Kenn Løkkegaard

Mørketiden og vinteren er over os i Nord-Norge og jeg har derfor investeret i en pandelampe fra Gemini, en Xera Led Light 950 Lumens. Igår aftes testede jeg så udstyret for første gang, og blev positiv overrasket. Pandelampen har 3 lysstyrke niveauer indstillet på forhånd; lysstyrke 20%, 60% og 100%. Hvis lampen bliver for varm, så nedjusterer den automatisk lysstyrken så den ikke brænder sammen, det er bare fantastisk!

Landskabet var dækket med sne, og løbeturen gik igennem bakkede terræn, snørklede stier og spor i skoven, og som afslutning op til 120 meters højde med sne til knæene. Løbeturen er på ca. 7,5 km, og jeg løb den 3 min. langsommere end sidste gang pga. sneen. Elsker at løbe i sne, det er så meget tungere at løbe i og giver en helt anden drive i dit løb (især nedad, hvor man glider og bare giver den max gas!). Jeg ser ikke sneen som en stopklods, men mere som en ekstra udfordring og «belastning», som kommer til at gøre mig endnu mere stærk. Når benene syrer til og vil stoppe (hvilket skete igår sidst i løbet mod toppen), så tager min mentalitet og vilje over, sådan at jeg kan ignorere smerten. Når jeg så når toppen og «flyver» nedad igen, er det den fedeste sejresfølelse. Denne sejresfølelse prøver jeg at opnå ved alle mine trailløb, og planlægger mine løberuter for at nå mit max niveau så godt som muligt. Min psyke og fysik skal presses, og det opnår jeg kun ved at øge belastningen og udfordringen hele tiden. Nu er mit fokus på at blive en god og stabil løber i mørke. Jeg starter nede i højderne, i skovene hvor jeg træner mine reflekser og orientering i mørke. Når jeg føler jeg er klar, så bevæger jeg mig op i højderne igen. Jeg tager ingen chancer i bjergene, og ved hvor vigtig forberedelse og træning er, inden man går all-in.

Om 1-2 uger så ser jeg ikke solen igen før til februar, så nu er det bare på med pandelampen og ud og løbe i det mørke landskab, under stjernehimlen med nordlyset som underholdning.

Se mine tal og tider fra gårsdagens trailløb her:
http://www.movescount.com/da/moves/move44942987 

Pandelampen Gemini Xera Led Light 950 lumens kan købes her (i DK):
http://www.dansketrailloebere.dk/da/gemini-xera-pandelampe

Pandelampen Gemini Xera Led Light 950 lumens kan købes her (i Norge):
http://www.bikedeal.no/no/utstyr/lykt-hodelykt/hodelykt-multisport-gemini/gemini-xera-multisport-lykt-950-lumen

Distance: 7,33 km. | Højdemeter: 307 m.

Kenn trailløb pandelygte nordnorge

Løberuten set oppefra

Sandnes løberute

You may also like

Skriv en kommentar