Efter sidste løbetur i skovene, var jeg i aften igen tilbage i bjergene, og hvilken skøn følelse det var. Temperaturen var høj og solen skinnede fra en skyfri himmel, perfekte forhold. 3 dage med restitution havde gjort godt og havde gode ben, så lagde lidt ekstra hårdt ud fra start. Det var varmt, rigtig varmt og efter små 5 km. måtte jeg gøre et kort stop, drikke og fylde flasken op med vand som kom ned fra bjergene.
Kort før toppen (mit mål) var benene godt flade, går jo næsten kun op og op. Fik presset benene til deres yderste og arbejdede mentalt på vej op det sidste stykke, da syren i lårene var total! Glæden over at nå toppen var stor og belønningen for det hårde slid var det værd (se billedet hvor jeg rækker armene i vejret).
Men det at nå toppen er aldrig målstregen, men kun halvvejs igennem løberuten, hvilket også var tilfældet i aften. Til gengæld er hjemturen oftest noget lettere, da det går nedad, men her må koncentrationen holdes intakt for ikke at træde forkert og snuble. Jeg har tidligere haft et par sekunder, hvor jeg har slappet af på vej ned af bjergets skræning, vrikket om og faldet. Har heldigvis sluppet med skrækken de gange det er sket. Jeg bliver dygtigere og dygtigere til at løbe ned af bjergene, men er altid varsom og fokuseret selvom trætheden melder sig.
Er meget tilfreds med aftenens løbetur, hvor jeg fik presset mig lidt ekstra. Vil så småt begynde at presse mellemtiderne lidt for at blive endnu hurtigere i bjergene.
Distance: 15 km. | Højdemeter: 464 m.
Væskeindtag: 2 liter vand
Løberuten set oppefra (satelite)
Grafkurve for rutens højder undervejs
