Skuffet over præstationen - foto: Anders Højrup Sørensen

Lofoten High Five Svolvær – i stiv kuling, storm og regn!

av Kenn Løkkegaard

Tidligere i dag deltog jeg i trailløbet Lofoten High Five i Svolvær. Efter én uges restitution ovenpå min deltagelse ved Tromsø Skyrace i begyndelsen af august, så har jeg stille og roligt startet min træning op igen henimod Lofoten High Five. Træningen i perioden op til løbet har gået helt fantastisk, og ugen op til, valgte jeg at løbe lidt mere end da jeg deltog ved Tromsø Skyrace. Følte ved Tromsø Skyrace at jeg havde været lidt for forsigtig med træningsmængden i ugen op til, og godt kunne have haft lidt mere løb på programmet.

Jeg har også længe set frem til Lofoten High Five, hvor ruten på 22 km. tager os over 5 fjeldtoppe som tilsammen giver ca. 1850 højdemetre. Jeg har aldrig løbet i Lofoten før, så var virkelig noget jeg så frem til!

Desværre gik det ikke helt som forventet, hverken resultat- eller vejrmæssigt. Det har i 2 uger op til race dagen været fantastisk sommervejr, med sol og høje temperaturer. Men lige netop den lørdag var der meldt regn og stiv kuling med chance for storm.

Race day (billeder i bunden)

Jeg havde dagen forinden løbet fået besøg af mine gode ven Anders fra Danmark, som havde tomlet den op fra Oslo og allerede havde fået en på opleveren i knaldgodt vejr. Vi havde planlagt et filmprojekt i bjergene som skulle foregå fra søndag til tirsdag. Om fredagen havde jeg gjort mit løbegear klart og pakket diverse praktiske ting. Det var meningen at vi skulle have kørt til Melbu og taget færgen til Fiskebøl (som er den korteste vej), men pga. det dårlige vejr og chance for at færgen var indstillet, havde jeg besluttede at vi skulle køre hele vejen til Svolvær, en 2-timers køretur. Løbet startede kl.9 lørdag morgen, hvilket betød at vi måtte op kl.5 og med afgang kl.5:50.

Med lidt under 5 timers søvn i bagagen kørte Anders og jeg mod Svolvær i et forfærdelig uvejr. Jeg var pisse hamrende træt og minus oplagt på at løbe et race under disse forhold.

Vi kom frem til startområdet og jeg fik hentet mit start-kit som indeholdte mit løbenummer, håndsæbe, løberuten, praktiske informationer og 2 stk «på-fjeldtur-varm-op-ris-grød-poser». Da jeg hentede mit start-kit fik jeg af vide at ruten var blevet ændret pga. det dårlige vejr. De 3 første fjeldtoppe (Fløya 590 moh, Blåtinden 621 moh. og Nattmålstuva 477 moh.) var blevet taget ud af ruten, og i stedet skulle vi 2 gange løbe over de sidste 2 fjeldtoppe Kongstinden 386 moh. og Tjeldbergtinden 367 moh. Det var en utrolig stor skuffelse, da jeg virkelig havde set frem til at løbe i bjergene her. Ikke nok med at jeg i forvejen hader at løbe de samme steder flere gange under samme løb (bliver kedeligt), så kunne jeg også se at ruten nu var blevet forlænget med 5 km. til 27 km. totalt og der var kommet meget mere løb på asfalt på ruten. Asfalt er lig med ondt i fødderne, knæene, lyske, hofte, ja nærmest hele underkroppen. Tror ikke jeg har løbet på asfalt i over 1 år pga. min krop tager så stor skade af det hårde underlag, så min mentale opvarmning til dette løb blev i den grad sat på en prøve.

Vi gik tilbage til bilen for at hente løbegearet, mens jeg arbejdede mentalt med mig selv. I denne situation var det godt at Anders var med på turen, så man kunne snakke lidt om situationen og komme ud med lidt af irritationen end at brænde inde med den. Efter at have hentet hver vores ting, jeg mit løbegear og Anders sit kamera gear, så gik vi ind i et lille indkøbscenter, hvor jeg gjorde mig klar, pakkede løbevesten og nærstuderede den nye rute en sidste gang, mens han fiksede sit kamera udstyr.

Kl.8:45 stod jeg sammen med resten af deltagerne i startområdet og hørte på at arrangerørne snakkede om ændringerne og at vi skulle være meget forsigtige undervejs pga. den stærke vind. Lidt efter mødte jeg også mine gode trailløb venner Håvard, Erlend og Sveinung, som alle var kommet dagen før og overnattet til i dag.

Video af mit løb i 3D:

Få minutter før start blev vi bedt om at stille til start og jeg havde placeret mig i 2. række. Tænkte jeg vill prøve at starte lidt hårdere ud i dette løb og komme afsted som en af de første, hvor jeg til Tromsø Skyrace havde lagt mig lidt længere nede i feltet.

Jeg løb godt med på de første 3,5 km. og løb vel sammen de 10 forreste løbere inden stigningen til første fjeld startede. Herfra satte jeg farten en anelse ned, da jeg ikke ville give mig fulgt ud allerede, og løbet var langt. Efter en lille halvtime blev jeg indhentet af min gode og stærke modbakkeløber buddy Håvard, og der gik ikke lang tid før han havde lagt god afstand til mig. Jeg følte dog overskud og prøvede ikke at stresse og blive påvirket af de andre løbere.
Halvvejs oppe af første fjeld øgede vindstyrken betragtelig og det begyndte at blive svært at holde tempoet oppe. Der var et parti hvor det fladede lidt ud og var mere åbent, og her var vinden så kraftig at jeg til tider blev slået ud af kurs og havde svært ved at holde balancen. Herfra og op til toppen var det absolut ikke sjovt, og jeg begyndte så småt at fortryde at jeg havde stillet til start.

Efter at have nået toppen og igennem første checkpoint, så startede jeg nedløbet, som var utrolig teknisk og bestod mest af sten og mudder pga. regnvejret. Jeg havde det svært med den stærke vind og følte mig utrolig langsom på vej ned, hvor jeg da også blev overhalet af en del løbere. Jeg prøvede hele tiden at få tempoet op, men var helt umuligt for mig at følge med. Det var super frustrerende for jeg følte jeg tabte masser af tid til løberne foran mig, men prøvede hele tiden at holde modet oppe selvom jeg allerede nu vidste at det ikke blev min dag.

Da jeg kom ned i højderne igen prøvede jeg at tage det tabte ind ved at sætte tempoet op, og fik da også indhentet et par løbere på de godt 2 km. (på hårdt underlag) jeg løb inden det igen gik op mod næste fjeld top. Store dele af stien op mod denne fjeld top var meget bedre, da man løb igennem tæt skov og derved var mere afskærmet fra den stærke vind. Da jeg nærmede mig toppen var vinden igen utrolig stærk, og jeg ville bare til toppen så hurtigt som muligt. Når man løber i fjeldene tilfører udsigten også utrolig meget positiv energi til krop og sindet. Men i dag var det bare gråt, vådt og kedeligt. På første del af turen ned ad fjeld nr.2 følte jeg mig igen utrolig langsom, og blev overforsigtig henover de våde sten og klipper, hvilket irriterede mig grænseløst. Blev igen overhalet af et par løbere, og jeg prøvede at sætte efter og følge dem for at få tempoet op, men var umuligt, det var bare ikke dagen. Halvvejs nede blev sti, sten og klipper byttet ud med en grusvej, og jeg kunne sætte fart på.

Jeg fik da også indhentet 2-3 løbere på den ca. 3 km. lange (på asfalt og grusvej med hårdt underlag) strækning inden turen atter gik op ad fjeld nr.1 igen. Undervejs op mod toppen fik jeg en mental nedtur. Mistede energien og lysten til at fortsætte, hvilket jeg tror har noget at gøre med løbets rute. Jeg skulle på dette tidspunkt henover de samme 2 fjeld jeg netop havde været igennem, og vidste at når jeg kom ned ad fjeld nr.2 for anden gang, så ventede der mig 2-3 km. på asfalt. Det ville give totalt 9-10 km. på asfalt eller grusvej med hårdt underlag, og mærkede allerede på nuværende tidspunkt at det gjorde lidt ondt i kroppen pga. det hårde underlag jeg allerede havde været igennem.

På vej op ad fjeldet fik jeg «besøg» af Erlend, en erfaren fjeld løber og vandrer, som jeg tidligere har løbet Dronningruten sammen med. En super hyggeligt fyr, som også elsker at være i fjeldene og ser det som sin «legeplads». Han havde god fart på og peptalkede til mig lidt, samtidig med at han sagde han havde pisseondt i knæene, inden han fortsatte videre i høj fart og jeg måtte give slip.

Jeg kom til toppen og ned igen. Her fortsatte man på grusvej mod 4. og sidst top. På vej mod sidste fjeldtop gjorde jeg et kort «stop», hvor jeg indtog en energi gel og drak lidt vand mens jeg gik og nød omgivelserne. Det var det mindste jeg kunne gøre når nu løbet for mit vedkommende var gået helt skævt. Herfra når jeg mødte arrangørerne på de forskellige poster og stationer på ruten, smilte og snakkede jeg lidt med dem for at holde humøret oppe, selvom jeg mest af alt bare havde lyst til at komme hjem i et varmt bad og ud og forberede de næste dages filmoptagelser med Anders.

Over den sidste fjeldtop indhentede jeg både et par løbere og blev overhalet af nogle. Havde ingen anelse om hvilken placering jeg havde i løbet og var egentlig også ligeglad. Tror det er første gang at jeg undervejs i et løb eller på hvilken som helst andet fjeldløb, har haft så negative tanker florerende rundt i mit hovede. Vejret til Tromsø Skyrace var også dårligt, og ikke mindst tusind gange hårdere fysisk og mentalt udfordrende, men af en eller anden grund var det mentale bare ikke på plads i dag. Om det har noget at gøre med forberedelserne op til løbet, stresset og hvad ved jeg, tror jeg kan være svaret. Til Tromsø Skyrace var jeg kommet 2 dage før løbet, og havde kunnet fokusere og forberede mig 100% til løbet og de udfordringer jeg ville møde, uden forstyrrelser. Til Lofoten High Five havde jeg dårligt nok nået at studere løberuten, og havde en køretur på 2 timer kl.5:50-7:50 med kun små 5 timers søvn i bagagen op til løbet samme dag. Kroppen og sindet havde ikke været klar kunne jeg mærke nu.

Efter at have været kommet ned ad det sidste fjeld, hvor jeg iøvrigt havde kæmpet med lidt krampe, blev man guidet ind mod centrum, og herfra gik det via asfalt til mål. Jeg prøvede, når det var muligt, at løbe i græskanten undervejs for at dæmpe stødene ved hvert skridt, men var næsten umuligt. Det gjorde ondt i store dele af underkroppen og løb lettere irriteret ind mod mål. Jeg prøvede også at sætte farten lidt op her for at indhente lidt af den tabte tid, men havde opgivet. Da jeg tidligere havde gennemført 1. runde over de 2 fjeldtoppe og skulle påbegynde min 2.runde, så var det realistisk at gennemføre på under 4 timer. Idet jeg kom forbi sidste checkpoint, efter at være kommet ned ad sidste fjeldtop og fik af vide at der ca. var 3 km. til mål, og der kun var 12 min. tilbage før jeg ramte de 4 timer, så havde jeg indset at det ikke var til at nå.

Jeg kom i mål i tiden 4t.04min. med smil på læberne og hænderne i vejret, men det var nu ikke fordi jeg var glad og tilfreds med mit eget løb og resultat, tværtimod. Jeg tænkte i denne situation, at det mindste jeg kunne gøre var at vise respekt og lidt glæde overfor arrangørerne og frivillige, som virkelig har gjort et stort stykke arbejde for at planlægge og få løbet op og stå i så dårlige vejrforhold, hvor selv jeg begyndte at tvivle på om det blev gennemført. De måtte endda ændre ruten i sidste øjeblik, og selvom de fleste (inkl. jeg) blev skuffet over det, så må der tænkes på deltagernes sikkerhed fremfor alt. Så min dybeste respekt og klap på skulderen fra mig til arrangørerne, som forhåbentligvis får bedre vejr til næste år så tror jeg at løbet bliver helt igennem fantastisk!

Efter jeg kom i mål blev jeg mødt at kun venlige folk og fik serveret varmt drikke og overrakt et tæppe af arrangørerne for at holde varmen. Det var verdensklasse! Anders havde sovet lidt i bilen og skrevet på sin tomletur oplevelse fra København til Vesterålen mens jeg havde været ude og løbe. Han stod nu hos mig og tog et par billeder, mens vi snakkede lidt om løbet inden vi gik tilbage til bilen.

Jeg gik ind på træningscenteret Stamina og tog mig et varmt bad, og bagefter spiste vi lidt frokost inden vi kørte hjemad igennem det smukke nordnorske landskab.

Lofoten High Five blev aldrig den oplevelse og resultatmæssige success jeg havde håbet på. Men alle oplevelser er med til at udvikle mig som trailløber i den positive retning som jeg ser det, og jeg lærer hele tiden noget nyt ved at deltage i konkurrencer som disse. Jeg satser på at vende tilbage til næste år endnu stærkere, hvor jeg forhåbentligvis kan være med helt fremme hvor det er ekstra sjovt.

Distance: 27 km. | højdemetre: 1400 m.

Skuffet over præstationen - foto: Anders Højrup SørensenSkoene beskidt efter løbet - foto: Anders Højrup SørensenKenn Løkkegaard ved målstregen

Lofoten High Five højdeprofil Lofoten High Five løberuten

You may also like

2 Kommenterer

Forretningsrejse til Svolvær - Kenn Løkkegaard trailløb blogKenn Løkkegaard trailløb blog | november 22, 2015 - 9:36 am

[…] vejr og vind, hvor jeg efterfølgende blev slemt knæskadet. Indlægget om det løb kan du læse her. Vi kom til Svolvær ved hjælp af den populære færge Hurtigruten, hvor vi undervejs afholdte […]

Svar
Til kiropraktor med knæet - Kenn Løkkegaard trailløb blogKenn Løkkegaard trailløb blog | mars 13, 2016 - 1:13 am

[…] da jeg kørte hjem efter at have gennemført løbet. Som jeg har beskrevet i mit indlæg “Lofoten High Five – i stiv kuling, storm og regn!“, så resulterede løbet i en knæskade i mit højre knæ, som holdte mig ude af stand til at […]

Svar

Skriv en kommentar