Netop kommet hjem fra en 8 km. løbetur i pudder sne, nøj det var hårdt opad, men pissesjovt nedad. En lille times tid varede løbeturen og var først hjemme ved midnat. I øjeblikket hvor tiden efter arbejde er fyldt op med at gøre klar til at flytte ind i vores nye hus, så har jeg ikke mulighed for at løbe på andre tidspunkter af døgnet. Det handler også om at have mentalt overskud sidst på aftenen og nå at få nok søvn inden man skal op igen på arbejde. Det er hele tiden en hårdfin grænse, som kan være svær at balancere på.
Men i aften var jeg fast besluttet på at jeg ville afsted, og løbe i bjergene er helt umuligt med alt den sne vi har fået. Her til aften fortsatte det da også med at sne, og som I kan se på billederne så er der faldet en stor mængde og stierne er fuldstændig væk. Det er kun fordi jeg ved præcis hvor stierne går og hvor jeg skal løbe, at jeg ved hvilken vej jeg skal løbe.
Træernes grene hang næsten helt ned til jorden, og var faktisk i vejen for mig op til flere gange på turen pga. den store mængde sne der sad på træerne. Det gav en helt speciel og magisk stemning når jeg løb igennem skoven med kun lyset fra min pandelygte som eneste lyskilde.
Små hurtige (og tunge) skridt opad og lange glidene på vej ned. Løb en 4 km. rute x2, og på 2. runde brugte jeg «stien» eller rettere sagt fodsporene i sneen jeg havde dannet på 1. runde til at få et lettere løb opad de hårde stigninger.
Jeg kridter stien op i snevejret.
Så er det ned på alle fire.
Forhindring og sneen dækker stien.
Løber ind i den tætte skov som er dækket af store snemængder.
