Vejret har i de sidste 3 dage været helt igennem fantastiske, ikke en sky på himlen. Det har derfor været super frustrerende, at sidde inde på kontoret og ikke have mulighed for at nyde dem mens solen har været oppe. Trail- og fjeldløb er blevet en livsstil for mig, så bare tænk på hvor pinefuldt det har været for mig! Som at holde slik op foran børn uden at de får lov at smage!
At løbe om morgenen før arbejde mens det er lyst, er ikke længere muligt. Tidligere har jeg stået op kl.5 for at løbe før resten af familien vågner. I sommermånederne er det lyst døgnet rundt heroppe, men modsat mørkt hele døgnet i 2 måneder om vinteren fra slutningen af november til slutningen af januar. I øjeblikket bliver døgnet derfor forkortet drastisk for hver dag der går. Solen står først op ca. kl.7 i øjeblikket, og er mørkt igen efter kl.19 om aftenen. Er som om mørket har påvirket mig lidt, for har ikke samme lyst til at tage mig en løbetur med pandelygten, som jeg havde sidste vinter. Derudover skal det også siges at vi øjeblikket bygger nyt hus, og selvom vi ikke selv står og bygger det, men har et entreprenør firma til det, så bruger vi utrolig meget energi på det med alle de beslutninger som må tages.
Så da konen i dag havde fri fra arbejde, benyttede jeg lejligheden til at tage mig en kort løbetur i fjeldene, og nød solopgangen fra en lille fjeldtop på vej op mod Forsvasstinden 643 moh.
Sikke en skøn følelse at være ude i naturen igen, og bare nyde det med en enestående solopgangen. Det fik virkelig genopladet mine batterier igen. Så hjalp det også at jeg på vej op løb forbi et utrolig smukt vandfald på en ene bjergside.
Det var meningen at vi i weekenden skulle have været en tur til Bodø, men nu da turen er aflyst så ser jeg mulighed for en længere fjeldtur enten lørdag eller søndag.
Fjeldtoppene Forsvastinden og Skata i baggrunden.
Nyder solopgangen fra fjeldtop.
Panorama view og solopgang i Vesterålen
På vej op til toppen. Smukt vandfald i baggrunden.
