Operation «Sandnes – Sortland» mislykket

Det er dagen derpå og skuffelsen har så småt lagt sig. Igår prøvede jeg efter over 1 års planlægning at gennemføre mit store mål, at løbe fra Sandnes til Sortland over 18 fjeldtoppe. Vejret var desværre ikke med mig, og jeg måtte vende om allerede på 5. fjeldtop. Det var til trods for at vejrudsigten dagen før havde meldt fint vejr, og givet mig store forhåbninger om at kunne gennemføre turen.

I lørdags havde jeg nærstuderet de sidste detaljer på ruten en sidste gang, og gjort løbegearet klart. Havde tjekket vejrudsigten på nettet en sidste gang, og kunne se der var meldt fint vejr, dog lidt overskyet med let regn (0,1-0,4mm.) de første morgentimer, men ikke noget der bekymrede mig. Det som gjorde mig lidt bekymret til gengæld, var sandsynligheden for lave skyer. Her var der meldt 60-70% chance, men var optimistisk da det oftest klarer op i løbet af formiddagen. Normalt klarer det op tidligere ude ved kysten, hvor det stadig er mere skyet og tåget inde i fjeldlandskabet.

Var gået tidlig i seng for at stå op kl.6:15 søndag morgen og var løbet afsted kl.8. Umiddelbart så vejret fint ud og der var gode udsigter for opklaring. Men da jeg kom rundt om Hallartinden og nærmede mig første fjeldtop Kjølen 547 moh. lå skyerne lavt og jeg kunne ikke se fjeldtoppen Småtindan 677 moh. Det gjorde mig på nuværende tidspunkt allerede skeptisk, men prøvede at holde humøret højt og krydsede fingrer for at det ville klare op. Der var trods alt ca. 2 timer til jeg nåede Dalbotntinden 586 moh., som ville være 5. fjeldtop på ruten og stedet hvor jeg ville beslutte mig for om jeg ville fortsætte.

Jeg kom mig hurtigt op til Kjølen, første fjeldtop på turen og fortsatte mod Småtindan 677 moh., hvor jeg ville komme over toppen Kalvdalsheia 629 moh. både på vej op og ned igen. På toppen af Småtindan var det tæt skyet og regnede. Jeg løb ned igen mod Kalvdalsheia, hvor det også var skyet, og mine forhåbninger begyndte så småt at forsvinde. Kunne mærke at jeg også begyndte at blive små irriteret over situationen. Frustrationen over det ustabile vejr og hvorfor det aldrig kunne være fint vejr i weekenderne, hvor man havde fri og mulighed for at tage sig lange løbeture. Dagene mandag til fredag de sidste par uger havde været med fint vejr, men når weekenden kom blev vejret elendigt. Tankerne fortsatte i disse baner. Hele sommeren havde været lortevejr. Til gengæld havde det været fantastisk i efteråret, men hvad kunne det bruges til når jeg var blevet knæskadet efter Lofoten High Five?! Jeg begyndte så småt at indstille mig på at min længe ventede tur til Sortland måtte udsættes igen igen.

Jeg fortsatte mod Storbåtsegga 638 moh., og her lå skyerne tæt over toppen. På vej op mod toppen havde der været en kold og blæsende vind fra venstre side med regn. Jeg frøs som en i pokker, og måtte tage vanter på for ikke at miste følelsen i fingrene. På Storbåtsegga opgav jeg håbet om at fuldføre turen til Sortland og besluttede mig for at løbe til toppen af Dalbotntinden 586 moh. Selvom jeg ikke kunne se længere end 10 m. fremfor mig, så var det let for mig at orientere mig da jeg havde løbet i disse områder mange gange før. Problemet var ruten fra Dalbotntinden (fjeldtop nr.5) og videre mod fjeldtop nr.10 Skata 736 moh., denne vej havde jeg aldrig løbet før, men vidste udmærket hvordan terrænet var og hvad jeg måtte igennem. Ruten her går over smalle fjeldrygge, som er meget luftige fra top til top. Med skyet vejr og minus sigtbarhed, så ville jeg ikke tage nogle chancer her, så valgte at stoppe turen og løbe hjemad via fjeldtoppene Lauklitinden 460 moh. og Kleksura 285 moh. Denne vej ned havde jeg aldrig taget før, men blev postiv overrasket over de små lækre spor og stier som snoede sig igennem fjeldlandskabet og gav mit humør et spark i den positive retning.

Løbeturen i 3D:

Da jeg kom hjem var jeg utrolig skuffet, fordi jeg virkelig har sat næsen op efter at gennemføre turen. Det er en målsætning jeg har haft i 14-15 måneder nu, og kan ikke vente med at fuldføre den. Forhåbentlig får jeg en chance til inden mørketiden kommer alt for tæt på.

Det kan også være der var en mening med at jeg ikke skulle gennemføre det igår. Da jeg kom hjem var knæet utrolig ømt, og tankerne gik tilbage på Lofoten Highfive hvor knæet var totalt ødelagt (som resulterede i 3 ugers pause). Det er dog ikke lige så slemt denne gang, men må vel tage 4-5 hviledage.

Distance: 24,4 km. | Højdemetre: 1081 m.

Løber op mod Småtindan og skyerne.

Dalbotntinden 583 moh. – Her beslutter jeg mig for at aflyse turen pga. dårlig sigtbarhed.

På vej ned fra Lauklitinden 460 moh.

Udsigt mod fjorden og Hinnøya

Løbeturen i højdeprofil

Løberuten set oppefra