Kenn brøler fra Holandsknurren

Skyrunning 655 moh.

av Kenn Løkkegaard

I morges blev det til en vaskeægte skyrunning tur i bjergene, sikke en fed tur!

Vejret i Nordnorge er utrolig specielt, især om morgenen. Da jeg i øjeblikket kun løber i bjergene tidlig om morgenen før jeg tager på arbejdet, så bliver mange af mine løbeture præget af tåge eller at det er overskyet. Det sker pga. de specielle vejrforhold vi har om sommeren med store temperaturforskelle og havets strømninger, som resulterer i at der næsten altid ligger tåge om morgenen. Det er først hen på eftermiddagen at tågen for alvor letter eller forsvinder. Det gør selvfølgelig også at det er begrænset med billeder jeg kan få fra toppen af bjergene (henviser til min første tur her).

Men!

I morges var jeg lidt heldig. Da jeg nåede toppen af Holandsknurren kom jeg over tågen/skyerne, hvilket gjorde at jeg fik en helt speciel naturoplevelse. Det var enestående at stå på toppen og se hvordan tågen/skyerne skiftesvis kom svævende og indtog bjerget (og mig), for derefter at svæve væk igen.

Det var min anden løbetur til toppen af dette bjerg, hvilket gjorde at jeg følte mig mere sikker og hurtigere på ruten.

Denne tur er gået hen og blevet en af mine yndlingsruter i bjergene, og hvorfor så det? Fordi der er små snoede stier undervejs, hvor også jeg løber langs rendende vand (vandfald) på store dele af ruten. Jeg må krydse vandet 4 gange undervejs. Stien er let at følge og jeg har mulighed for at variere løberuten når jeg kommer op på første del af bjerget. Det er god variation i stigningerne undervejs og så ligger toppen ca. 650 moh. med en fantastisk udsigt over hele Vesterålen.

Jeg ville så gerne løbe Tromsø Skyrace d.6-7. september!

Distance: 8,55 km. | Højdemeter: 569 m.
Væskeindtag: 0,5 liter vand

Kenn sø holandsknurrenLille vandfald holandsknurrenKenn brøler fra Holandsknurrenudsigt holandsknurren

Løberuten sett oppefra (satelite)

løberute holandsknurren

Grafkurve over rutens højder

holandsknurren højdemeter 28juli

 

You may also like

Skriv en kommentar