I dag ville jeg prøve at gå ned på bagsiden af bjergtoppen Veten 384 moh, og se hvad der gemte sig. Jeg kunne naturligvis løbe op og ned af det spor som alle andre går ad 3 gange og få de 1000 højdemetre jeg var ude efter, men for mig bliver det simpelthen for kedeligt. Jeg må have nye inputs, løbe i nye ukendte områder. Med 3 timer i bagagen havde jeg sat mig for at gå ned på bagsiden af Veten og se om jeg kunne komme op ad næste bjergtop.
En af de «værste» ting når man skal starte med at løbe op ad et bjerg fra første sekund er, at pulsen flyver i vejret og syren banker på i benene fra første skridt. Jeg skriver «værste» i anførselstegn, for selvom det er grusomt rent fysisk, så er det samtidig også en fornøjelse og nydelse. Det er svært at forklare, men samtidig med at pulsen pumper derud af, du puster som aldrig før og du føler du er tæt på at få hjertestop, så giver det mig også en lykkerus. Omgivelserne, naturen og oplevelserne giver mig så meget energi tilbage, at jeg ikke kan lade vær med at fortsætte. Hvis jeg kunne, så ville jeg gøre det 5-7 timer hver dag.
Da jeg kom på bagsiden af Veten stoppet jeg op et kort øjeblik for at danne mig et overblik og planlægge min vej ned, og hvor jeg skulle løbe hen når først jeg kom ned. Alt var klart, og jeg tog pigge på under skoene, da jeg måtte krydse i sneparti, hvor bjergsiden var ret stejl.
Så skete det som aldrig er sket før. Da jeg var kommet ned på bagsiden af Veten, fandt jeg et fantastisk spor at løbe i, det var en ren nydelse at løbe i et «tørt» spor uden sne! Endelig kunne jeg sætte fart på for alvor, men! Jeg manglede noget, mit GoPro kamera! Det var løgn, jeg havde glemt det oppe på bagsiden af toppen, da jeg skulle have mine pigge af igen. Planen var ikke at jeg skulle løbe samme vej tilbage til toppen af Veten, men var jeg nu nødsaget til for at hente mit kamera. Jeg fortsatte dog lidt mere og da jeg nåede op i 160 meters højden og stod på et sted med sne til langt over anklerne besluttede jeg mig for at vende om.
Jeg tog en lidt anden vej op til Veten end hvor jeg kom ned, da jeg kunne se at der var en «lettere» vej. Må lige huske at sige at det at komme ned på bagsiden af Veten var totalt off-track, hvor jeg kravlede og hoppede mellem sten og klipper, mens jeg brugte grenene fra træerne til at holde balancen.
Heldigvis havde jeg en god anelse om, hvor det var jeg havde glemt mit kamera og det tog ikke lang tid for at finde det, inden jeg tog turen videre op til toppen og ned igen på forsiden.
Alt i alt en utrolig spændende tur og fedt at komme lidt ud for komfort zonen og løbe i lidt nye områder. Lidt irriterende at jeg glemte kamera, men det sker forhåbentligvis kun den ene gang.
Distance: 11 km. | Højdemetre: 973 m.
Veten bjergløb højdeprofil
Vandrer op mod Veten på bagsiden.
Sprinter op mod toppen – Veten.
Nyder lige øjeblikket på toppen af bjerget Veten.
Toppen af Veten 384 moh.
Tjekker «vejen» ned i det ukendte. Udsigt over Eidsfjorden.
På bagsiden af Veten.
