I dag havde jeg planlagt en løbetur til toppen af bjerget Storheia (504 moh.) på Hadseløya. Jeg har løbet til toppen og ned massevis af gange, men aldrig to gange i samme løb. Det skulle komme an på en prøve med time limit på 2 timer. Jeg vidste på forhånd at der ville være strækninger, hvor jeg måtte gå en del pga. sneen. Dette gav god mulighed for at træne min gå teknik, med hænderne på knæene, for at aflaste benmusklerne og få bedre og hurtigere fremdrift opad.
Jeg tog den korte og direkte vej op, hvor man starter med en stigning på 45 grader! Dernæst kommer der skiftevis «roligere» og hårdere stigninger, før det igen går opad, ja jeg vil gætte på en 60% graders stigning, hvor pigskoene var uvurderlige! Efter denne stigning kom jeg op på ryggen, og kunne begynde at løbe igen mens blikket var fast mod toppen. Herfra kunne jeg løbe resten af vejen mod toppen, mens udsigten på min højre side bare blev bedre og bedre.
Ved toppen tog jeg et kort stop, hvor jeg skrev mig ind i «Storheia-bogen», som man gør når man kommer til toppen (en hyggelig lille ting). Derefter løb jeg ned ad den brede «grus vej», som i dag var dækket af sne. Løbet nedad blev hårdere end jeg troede, fordi sneen var så dyb, at mine skridt faldt godt igennem og var tungt at holde farten oppe. Da jeg var halvvejs nede på den sydlige side vendte jeg om og begyndte at løbe op mod toppen igen.
Efter at have passeret toppen igen, kom jeg til den del af turen jeg havde set allermest frem til. En nedstigning med masser af fart og en pragtfuld udsigt. Nedstigning på de ca. 60 grader var udfordrende og sjov. Selv med pigge under skoene kunne jeg hverken gå eller løb ned, jeg gled ca. 50 m. i et stræk, og lårmusklerne var helt færdige da jeg kom ned til «normalt» føre. Hold op det var fedt!
Resten af turen var piece of cake i et stødt tempo og høj koncentration.
Distance: 9,36 km. | Højdemeter: 672 m.
Løberuten oppefra
Løberutens højder
