Skriver mig ind i turbogen på toppen af Hallartinden 530 moh.

Tilbage i min baghave – Hallartinden 530 moh.

av Kenn Løkkegaard

Efter at have været en tur i bjergene i Lofoten i lørdags, så er jeg atter tilbage i vante omgivelser, hvor det da også blev til en løbetur i min «baghave» (Hallartinden 530 moh.) allerede om søndagen og igår eftermiddags. Det var dejligt at få løbet «igennem» efter en del klatring i Lofoten, hvor det var mere nerverne og oplevelsen som var i fokus end løbetræningen. I mandags løb jeg interval træning i det jeg kalder min «forhave», som er fra huset og ned til havet og op igen. 20 min. interval løb her gav mig 3,5 km. og 200 højdemetre, helt perfekt når man kun har 30 min. til rådighed at træne i. Tror ikke der er mange trailløbere som kan prale af, har fantastiske forhold her hvor jeg bor i Vesterålen.

Nyder udsigten på bagsiden af Hallartinden 530 moh.

Nyder udsigten på bagsiden af Hallartinden 530 moh.

Det er skønt med variation, det udvikler mig kun som bjergløber, og nu når knæet ser ud til at have kommet sig 100%, så er jeg nu begyndt at koble mere teknisk træning på. Dagene er blevet længere, temperaturen er blevet mildere og sneen er begyndt at smelte. Det giver god anledning til at jeg så småt kan begynde at løbe mere i det mudrede spor, end i sne og det ser jeg frem til!

Jeg føler virkelig at jeg er på vej tilbage i min «gamle» form og ser meget positivt på 2016 sæsonen. Der skal ske så utrolig mange ting, en masse nye ting som jeg endnu ikke helt kan løfte sløret for. Det bliver et vildt år, hvor jeg virkelig skal udfordre mig selv både fysisk, men også mentalt. Skal presse mig selv helt til grænsen, uden at miste respekten for bjergene eller undervurdere dem.

You may also like

Skriv en kommentar