Dagens trailtur gik atter en gang til toppen af Storheia 504 moh. Denne tur er en løberute jeg ofte løber for at teste formen og min fremgang. Storheia var det første bjerg jeg løb på, og dengang måtte jeg stoppe og gå op til flere gange mod toppen. Nu er der kun et kort stykke (tæt ved toppen) hvor jeg går i højt tempo dog. Målet er at kunne løbe hele vejen op. Jeg er super stolt over hvordan jeg har udviklet min løbning henover sommeren, fra at løbe på asfalt til at løbe i kuperet og tekniske svært terræn, med en masse højdemeter.
Sommeren er forbi og vi er gået ind i efterårs/vinter sæsonen, og det bliver sværere og sværere at nå og løbe i bjergene inden det bliver mørkt. Når vi kommer hen i slutningen af november vil vi ikke se solen igen før i slutningen af januar måned. Dette giver selvfølgelig en del udfordringer for mig i forhold til at få løbeture i bjergene, ikke kun pga. mørket, men også pga. glatte klipper, sten osv. som øger farligheden. Sikkerheden går forrest og hvis der er en ting jeg har lært i mine 2,5 år i Nordnorge, så er det at man ikke skal undervurderer bjergene. Derfor bliver det nok mest skovture med, selvfølgelig, bakkede terræn med masser af højdemeter.
Distance: 19 km. | Højdemeter: 610 m.
Væskeindtag: 0,5 liter vand
Løberuten set oppefra (satelit)
Graf over løberutens højder
