Sidder her dagen derpå efter en ud-af-kroppen-oplevelse jeg havde i bjergene i Lofoten igår. I forbindelse med en forretningsrejse til Svolvær fredag til lørdag, så havde jeg (som altid) pakket ned mit løbegrej til en bjergtur. Jeg havde hjemmefra planlagt en rute som gik over 3 fjeldtoppe; Fløya 590 moh, Blåtinden 621 moh. og Jomfrutindan 585 moh.
Bjergrute (Svolvær)
Den planlagte bjergrute.
Da vi kom til Svolvær fredag morgen var vejret mildest talt elendigt. Det var overskyet og regnede, og vejrudsigten for lørdag morgen/formiddag var ikke lovende. Op ad dagen var prognoserne for lørdag mere positive, og jeg satte vækkeuret til kl.5:15.
Da jeg hev gardinerne til side lørdag morgen kl.5:15 var det næsten ikke til at tro, det var sol fra en skyfri himmel. Jeg var i løbetøjet på nul komma 5, og spiste hurtigt et par små gulerods snacks og en banan mens jeg pakkede løbevesten. Kl.5:45 løb jeg afsted.
De første 2 km. var på cykelsti, eller det vil sige jeg løb ved siden af asfalten i «grøften», inden jeg efter de 2 km. kom til stien som gik op mod bjergene. Det første stykke var megt kuperet og teknisk med en masse sten og klipper inden jeg kom op og ind i den snebelagte dal. Her satte jeg mine pigge på under skoene.
Der var gode mærkninger langs stien op, men da jeg kom ind i dalen forsvandt mærkerne og fodsporene pga. den høje sne. Herfra måtte jeg selv prøve at analysere terrænet og se for mig en linje op til ryggen af bjerget mellem de to bjergtoppe Fløya og Blåtinden. Midt imellem ligger også det velkendte toppunkt «Frosken» (frøen), som er en form for mindemærke, da strukturen på bjergryggen ligner et frøhovede.
Jeg så linjen for mig, og begyndte at gå/klatre opad bjergskråning til ryggen. Dette stykke var absolut ikke let. Det gik meget stejl opad med sne og is. Jeg var meget opmærksom på hvert skridt jeg tog, og største delen af tiden kravlede jeg opad «væggen». Jeg kom også til partier, hvor jeg kunne mærke at der kun var et tyndt lag sne med tyk is under. Her bankede mit hjerte lidt ekstra hurtigt. Tror aldrig jeg har været så fokuseret og koncentreret før i bjergene som på dette tidspunkt. Jeg har aldrig været i disse bjerge, så havde ingen anelse om hvor stien gik eller om der var klipper, «græs» eller grus under hvor jeg gik på sneen. For at sige det på en anden måde, jeg var på ukendt farevand.
Jeg kom mig op til bjergryggen med «Frosten» på min venstre hånd. Forholdene var utrolig svære. Bjergryggen var meget luftig begge veje, og jeg skulle enten gå på klipperne og sten, eller lidt længere nede på bjergsiden inde i dalen for at komme mig videre herfra, for på den anden side af bjergryggen gik det lodret ned. Jeg kunne se for mig hvor stien evt. gik hvis det var højsommer og sneen smeltet bort. Men på denne tid af året består det af sne og is. Jeg kravlede og klatret 50-100 meter længere op mod Fløya, men måtte opgive forsøget. Det var simpelthen for farligt. Hvis jeg skulle have nogen chance for at komme til toppen under disse forhold, så krævede det stegjern under fødderne og en isøkse i den ene hånd, så jeg var sikker på at jeg ikke pludselig gled 100 meter lodret ned af bjergryggen. Jeg havde allerede passeret partier, hvor jeg kunne mærke at jeg overskred min grænse. På vej ned rystede både mine hænder og fødder, som et resultat af nervøsitet og de grænseoverskridende partier jeg var igennem. Jeg havde truffet den helt rigtige beslutning at vende om. Lyttet til hovedet fremfor hjertet, og da jeg kom ned til hotellet var jeg både glad og lettet. Det var en ud-af-kroppen-oplevelse jeg netop havde været igennem, både på godt og ondt. 7,5 km. på 2t.12min. viser også et meget godt billede af, hvor krævende terrænet var på turen.
Jeg skal helt sikkert tilbage og prøve mig på bjergruten jeg havde planlagt, men det må blive når sneen er smeltet. Hvis ikke jeg finder tid til det, så kommer jeg helt sikkert til at prøve kræfter med bjergene her, da to af bjergtoppene på min rute er en del af årets Lofoten High5 løb, som jeg skal deltage i til september.
Svolvær by med Fløya bjergtop i baggrunden.
Dalen op mod bjergryggen
Prøver at få tempoet op.
Vejen op mod bjergryggen
Flot udsigt fra bjergryggen.
Bagsiden af fjeldet gik stejlt nedad!
Kravle og klatre var dagens tema!
Der var fart på nedad.
Nyder lige udsigten et kort øjeblik.
