Vækkeuret viser 6:05, og det er tid til at gøre sig klar til endnu en fantastisk løbetur i bjergene. Klokken 7:30 var jeg løbet afsted, og var spændt på hvordan det sidste stykke mod toppen af Hallartinden 530 moh. ville være. Nedefra kunne jeg ikke se toppen pga. tåge som omfangede den. Havde jeg ikke være kendt på netop dette bjerg, så var ruten nok lagt anderledes, for bjergene kan være skumle og især de som man ikke kender terrænet i.
Som altid er der vanvittig meget sne, og af og til træder jeg helt igennem så jeg sidder fast i sneen. Jeg er efterhånden blevet vant til det, så det slår mig ikke ud. Efter bare 1 km. løber en hvid hare på tværs af mit spor og jeg får følelsen af lykke. Oplevelserne som man får i naturen ved løb er bare en stor gevinst i livet og ville ikke være foruden.
Da jeg er halvvejs oppe stopper «mit spor», og går nu i pudder sne og føler mig helt alene i det store landskab. Da jeg er 400 moh. rammer jeg tågegrænsen, og det bliver med ét både køligere men også helt stille.
Normalt ville det tage ca. 35-40 min. for mig at nå toppen fra min hoveddør, men om vinteren tager det ca. 1 time og i dag er ingen undtagelse. På toppen skriver jeg mig ind i tur-bogen, hvorefter jeg vender om og løber nedad igen. Pga. al tågen, så kunne man stå og se direkte mod solen uden at få ondt i øjnene og virkelig nyde dens runde cirkel.
På vej ned giver jeg den fuld gas uden at komme for tæt på kanten, da der er god chance for sneskred når det er mildt i vejret. Jeg er hurtig nede i højderne igen, og tager en lille omvej på vej hjem, da jeg føler jeg trænger lidt flere kilometer i benene.
Distance: 9,71 km. | Højdemeter: 593 m.
