Efter Tromsø Skyrace var min krop helt ødelagt. Benene, hoften, lysken og ja selv dele af overkroppen var godt ømme. Der var dømt restitution! Jeg havde inden løbet læst en del om tiden efter et ultraløb fra andre kendte bjerg- og ultraløbere.
Jeg har taget 2 ugers ferie efter Tromsø Skyrace, hvilket jeg er og har været utrolig glad for. Dagen efter Tromsø Skyrace gjorde det ondt at gå, og når jeg skulle sætte mig ned følte jeg mig som en pensionist, som behøvede en stok i den ene hånd som «støttepædagog».
Jeg har ligget totalt stille efter løbet, og brugt tiden 100% sammen med familien hvilket har været skønt og total afslappende. Jeg har også været lidt ekstra god ved mig selv, og spist lidt det der har passet mig. Jeg tror det er vigtig at man belønner sig selv lidt efter en sådan indsats, ellers vil de fleste nok gå lidt sur i det. Man må yde før man nyde på en måde.
Gåtur med familien på snørklede stier.
Selvom jeg har givet kroppen ro, så har jeg ikke ligget helt vandret. Jeg har været på en del gåture i skoven på snørklede stier med min kone, datter og hund, tror heller ikke det er så smart at kroppen ligger alt for stille. Allerede på dag 2 efter løbet var jeg og resten af familien ude på en lille vandretur, men her kunne jeg fortsatt ikke gå med fuld speed. Jeg tog det stadig meget roligt.
For to dage side var vi også på en 1-dagstur til hytten, som ligger i en af de smukkeste fjorde jeg kender til omgivet af bjerge. Her er der hverken strøm, mobildækning eller internet, total frakobling sammen med familien, den bedste medicin. For at komme til hytten må vi sejle, og når vi kommer ind i fjorden må vi navigere udenom masser af småøer, hvor ørnene flyver tæt om ørerne på os. Safari på rigtig nordnorsk vis.
Safari på nordnorsk vis. Ørne i luften.
Jeg husker tydeligt dagen efter Tromsø Skyrace, da jeg vågnede på hotellet. Jeg tænkte det bliver så skønt at tage en hel uge fri fra trailløb og bare slappe totalt af. Sjovt nok i onsdags tre dage efter løbet, begyndte mit hovede at mærke efter om hvornår kroppen kunne være klar til næste løb i bjergene. Jeg var forbløffet. Det kan kun betyde én ting. Jeg er er faldet for sporten! Trailløb og skyrunning er blevet min passion og livsstil ved siden af familien og arbejdet, og vil aldrig kunne leve uden at have bjergene rundt om mig.
På vej til hytten.
Rolig gåtur ved hytten.
Vandet kommer ned fra bjergene og ud i fjorden.
Udsigt til den inderste del af fjorden.
