Hvis jeg kunne, så ville jeg løbe trailløb hver eneste dag. Så havde jeg sagt mit job op og været trailløber på fuldtid. Ikke fordi jeg ikke kan lide mit job, jeg elsker mit job, men elsker bare trailløb højere.
Trailløb er for mig blevet en passion, en levestil ved siden af familielivet. Jeg undrer mig ofte over, hvorfor ikke denne type sport er større og mere udbredt i Norge, med tanke på den fantastiske natur som findes i landet. Bortset fra et par enkle personer, så har jeg ikke fundet noget fællesskab eller klub i mit nærområde som tager ud og løber sammen. Heroppe i Nord-Norge står folk enten på ski om vinteren, eller også er det fodbold om sommeren sagt med lidt hårde ord.
I Danmark har vi et fællesskab som hedder Danske Trailløbere, som en af mine tidligere kollegaer i Danmark har været med til at starte op, med stor succes! Jeg ville ønske at der var flere folk som gjorde det samme her, så der kom lige så stor fokus på trailløb i Norge, som der er i Danmark. Trailløb har fået et kæmpe boost i de danske medier det sidste års tid, og medlemstallet har øget helt vildt efter hvad jeg har forstået. Jeg kan ikke alene opnå samme resultat, men jeg kan i hvert fald sætte fokus på sporten, og det er derfor jeg har mit GoPro kamera med mig overalt på mine løbeture. Jeg ønsker at vise frem hvilke fantastiske smukke oplevelser man kan få ved at færdes ude i naturen. Jeg er så privilegeret, at jeg bor et sted hvor jeg er omgivet af det flotteste bjerglandskab, som bare indbyder til at blive udforsket. Den chance lader jeg mig ikke forbigå.
Jeg tænker ofte på, hvor heldig jeg er at få lov til at opleve nord-norsk natur på helt tæt hold, og hvordan tilfældigheder har gjort at jeg er havnet her. Jeg gik fra at bo i lille flade Danmark, satse på bordtennis og træne alle ugens dage indendørs i en sportshal, til at bo i Nord-Norge (Vesterålen) omgivet af det vildeste bjerglandskab, som jeg nu løber rundt i og udforsker. Utrolig at tænke på hvordan ens liv kan ændre sig på bare få år. Jeg er så utrolig taknemlig for de oplevelser jeg får på egen hånd ved at løbe i bjergene. Jeg har én person at takke det for, og det er min norske kone. Havde jeg ikke mødt hende i Danmark – hvilket også var ren lotto – så havde jeg sikkert stadig stået og trænet bordtennis i en kedelig sportshal op til flere gange om ugen. Jeg ville ønske at jeg havde fået øjnene op for trailløb for lang tid siden, så jeg havde kunnet satse på den sportsgren fra helt ung i stedet for bordtennis. Ikke at jeg ikke er glad for de oplevelser jeg har fået igennem bordtennis, for det er jeg absolut med alle dertil hørende oplevelser. Jeg mærker bare at jeg det kribler mere i maven efter at løbe i bjergene end da jeg stod og trænede bordtennis.
Jeg er heldigvis stadig ung, bare 30 år gammel, og har stadig masser af gode år foran mig, hvor jeg fysisk kan være med helt fremme i feltet. Jeg er allerede begyndt at sætte mig små mål, for at have noget at sigte min træning imod. Motivationen er der intet i vejen med, den er helt i top, men det er bare vigtigt at sætte målsætninger så man har noget at sigte imod.
Jeg har i år meldt mig til mit første helt store løb, Tromsø Skyrace. Det er et løb, hvor nogle af de allerbedste fra hele verden er med, da løbet er en del af Sky Runner World Series. Jeg er pisse spændt og glæder mig som et lille barn til jul. Vi skal løbe 45 km. på en rute som går over tre bjergtoppe (Tromdalstinden 1238m. x2 og Hamperokken 1404m.) med 4500 højdemeter. Al min træning er rettet mod dette løb. Jeg gør alt for at få så mange højdemeter i benene på mine løberuter som muligt, så jeg er bedstmulig rustet til løbet.
Et andet løb jeg helt vildt gerne vil deltage i er Salomon Hammer Trail 50 miles på Bornholm i Danmark her d.2 maj. Jeg føler dog det er lidt for tidligt for mig at begive mig ud på en 80 km. distance. Jeg elsker at føle mig 100% forberedt, og føler stadig jeg trænger mere erfaring, utrolig nok vil nogen måske mene? Der er også optagelseskrav for at kunne være med i løbet, som indebærer at man har gennemført flere marathons de seneste år, hvilket jeg ikke har. Til gengæld vil jeg helt sikkert være med næste år. Salomon Hammer Trail tæller som kvalifikationsløb til The North Face Ultra Trail du Mont-Blanc, og hvor vildt ville det ikke lige være at løbe med i! Som jeg sagdetidligere, vigtig med målsætninger. Mont-Blanc ville være en drøm som går i opfyldelse!
Jeg vil fortsætte med at bygge på mine trailløb henover året. Jeg har allerede været ude og udforske nye områder, og til foråret/sommeren når sneen er smeltet, så skal jeg ud og løbe i endnu højere bjerge.{:}{:en}Hvis jeg kunne, så ville jeg løbe trailløb hver eneste dag. Så havde jeg sagt mit job op og været trailløber på fuldtid. Ikke fordi jeg ikke kan lide mit job, jeg elsker mit job, men elsker bare trailløb højere.
Trailløb er for mig blevet en passion, en levestil ved siden af familielivet. Jeg undrer mig ofte over, hvorfor ikke denne type sport er større og mere udbredt i Norge, med tanke på den fantastiske natur som findes i landet. Bortset fra et par enkle personer, så har jeg ikke fundet noget fællesskab eller klub i mit nærområde som tager ud og løber sammen. Heroppe i Nord-Norge står folk enten på ski om vinteren, eller også er det fodbold om sommeren sagt med lidt hårde ord.
I Danmark har vi et fællesskab som hedder Danske Trailløbere, som en af mine tidligere kollegaer i Danmark har været med til at starte op, med stor succes! Jeg ville ønske at der var flere folk som gjorde det samme her, så der kom lige så stor fokus på trailløb i Norge, som der er i Danmark. Trailløb har fået et kæmpe boost i de danske medier det sidste års tid, og medlemstallet har øget helt vildt efter hvad jeg har forstået. Jeg kan ikke alene opnå samme resultat, men jeg kan i hvert fald sætte fokus på sporten, og det er derfor jeg har mit GoPro kamera med mig overalt på mine løbeture. Jeg ønsker at vise frem hvilke fantastiske smukke oplevelser man kan få ved at færdes ude i naturen. Jeg er så privilegeret, at jeg bor et sted hvor jeg er omgivet af det flotteste bjerglandskab, som bare indbyder til at blive udforsket. Den chance lader jeg mig ikke forbigå.
Jeg tænker ofte på, hvor heldig jeg er at få lov til at opleve nord-norsk natur på helt tæt hold, og hvordan tilfældigheder har gjort at jeg er havnet her. Jeg gik fra at bo i lille flade Danmark, satse på bordtennis og træne alle ugens dage indendørs i en sportshal, til at bo i Nord-Norge (Vesterålen) omgivet af det vildeste bjerglandskab, som jeg nu løber rundt i og udforsker. Utrolig at tænke på hvordan ens liv kan ændre sig på bare få år. Jeg er så utrolig taknemlig for de oplevelser jeg får på egen hånd ved at løbe i bjergene. Jeg har én person at takke det for, og det er min norske kone. Havde jeg ikke mødt hende i Danmark – hvilket også var ren lotto – så havde jeg sikkert stadig stået og trænet bordtennis i en kedelig sportshal op til flere gange om ugen. Jeg ville ønske at jeg havde fået øjnene op for trailløb for lang tid siden, så jeg havde kunnet satse på den sportsgren fra helt ung i stedet for bordtennis. Ikke at jeg ikke er glad for de oplevelser jeg har fået igennem bordtennis, for det er jeg absolut med alle dertil hørende oplevelser. Jeg mærker bare at jeg det kribler mere i maven efter at løbe i bjergene end da jeg stod og trænede bordtennis.
Jeg er heldigvis stadig ung, bare 30 år gammel, og har stadig masser af gode år foran mig, hvor jeg fysisk kan være med helt fremme i feltet. Jeg er allerede begyndt at sætte mig små mål, for at have noget at sigte min træning imod. Motivationen er der intet i vejen med, den er helt i top, men det er bare vigtigt at sætte målsætninger så man har noget at sigte imod.
Jeg har i år meldt mig til mit første helt store løb, Tromsø Skyrace. Det er et løb, hvor nogle af de allerbedste fra hele verden er med, da løbet er en del af Sky Runner World Series. Jeg er pisse spændt og glæder mig som et lille barn til jul. Vi skal løbe 45 km. på en rute som går over tre bjergtoppe (Tromdalstinden 1238m. x2 og Hamperokken 1404m.) med 4500 højdemeter. Al min træning er rettet mod dette løb. Jeg gør alt for at få så mange højdemeter i benene på mine løberuter som muligt, så jeg er bedstmulig rustet til løbet.
Et andet løb jeg helt vildt gerne vil deltage i er Salomon Hammer Trail 50 miles på Bornholm i Danmark her d.2 maj. Jeg føler dog det er lidt for tidligt for mig at begive mig ud på en 80 km. distance. Jeg elsker at føle mig 100% forberedt, og føler stadig jeg trænger mere erfaring, utrolig nok vil nogen måske mene? Der er også optagelseskrav for at kunne være med i løbet, som indebærer at man har gennemført flere marathons de seneste år, hvilket jeg ikke har. Til gengæld vil jeg helt sikkert være med næste år. Salomon Hammer Trail tæller som kvalifikationsløb til The North Face Ultra Trail du Mont-Blanc, og hvor vildt ville det ikke lige være at løbe med i! Som jeg sagdetidligere, vigtig med målsætninger. Mont-Blanc ville være en drøm som går i opfyldelse!
Jeg vil fortsætte med at bygge på mine trailløb henover året. Jeg har allerede været ude og udforske nye områder, og til foråret/sommeren når sneen er smeltet, så skal jeg ud og løbe i endnu højere bjerge.
