Trailløb stranden Nordnorge

Løbetur nede i højderne

av Kenn Løkkegaard

Efter min hårde løbetur i bjergene (læs «Skyrunning – to bjergtoppe«) valgte jeg at tage en tur igennem skoven, langs vandet og på stranden, for at komme lidt «ned på jorden» igen. Løberuten var en sammensætning af to tidligere løberuter jeg har haft, da jeg ikke var i den løbeform jeg er i dag. Derfor var jeg meget spændt på at se, om jeg kunne stå distancen. Selvom dagens løberute ikke foregik i bjergene, så bestod den af to hårde stigninger, én i starten og én i slutningen af ruten. Jeg har som sagt tidligere løbet ruten, dog opdelt, men har aldrig kunnet løbe den sidste hårde stigning uden at måtte gå undervejs.

Ruten starter med et brag af en stigning, så man virkelig bliver varm i lårbasserne og kroppen. Derefter går det nedad igennem tæt skov, som udmunder i et lille åbent områder med to små søer. Herefter løber man igennem tætte buske/småtræer, og smalle små spor som snor sig igennem landskabet (helt fantastisk!).
En vej krydses og man kommer til Årnessan, som er et naturområde nede ved vandet. Her gemmer der sig små «private» koralstrande, hvor fårene går løs, og hvis man er heldig kan man få øje på sæler og oddere i vandet.

Dagens løbetur på 12,2 km. tog 1t:03m:55s., giver en gns. hastighed på 5:14min./km. hvilket er godkendt i første forsøg. Mit mål er dog at komme under 5min./km., men det kræver at jeg bliver endnu stærkere på de to hårde stigninger.

Distance: 12,2 km. | Højdemeter: 193 m.
Væskeindtag: 0 liter vand

Trailløb Årnessan NordnorgeTrailløb stranden NordnorgeTrailløb Årnessan Nordnorge

Løberuten set oppefra (satelit)

Satelit billede over løberuten

Grafkurve over rutens højder

Grafkurve og rutens højder

You may also like

Skriv en kommentar